
Hvid Bourgogne på den fede måde - Domaine Michel fra Macôn
I kender og elsker deres vine - vores fyldige, smørrede hvide Bourgogne fra Viré-Clessé kommer fra Domaine Michel i Maconnais og det bliver fantastisk at få sat ansigt på producenten af nogle af vores all time mest populære vine.
Franck Michel er 6. generation og husets vine på Chardonnay har altid skilt sig ud - mere voluminøse og møffede end mange andre i området. Vi synes de smager fremragende og vi glæder os til at se, hvad han har taget med af godter fra kælderen også
Det bliver hårdt arbejde, så skulle du blive sulten, kan du tilkøbe en platte med franske oste, salami, cornichoner, oliven, ristet brød og trøffelmayo til 185,- Det kan enten gøres ved at købe den billet, der inkluderer platte, eller ved at bestille på forhånd på welcome@svinbar.dk
Husk du kan købe billet via linket her, men også ved at stikke hovedet ind på baren eller smide os en besked/mail.