Kalender

Her findes de kommende vinsmagninger og arrangementer i vinbaren.

Back to All Events

Tokaj – a'va for’n fisk?

Tokaj er med længder det mest kendte vinområde i Ungarn - primært for sine ædelsøde vine - men hvad de fleste ikke ved, er at de også laver nogle fantastiske tørre, sprøde hvidvine!

Denne dag glæder vi os til byde velkommen til to helt særlige personer! Vi er kommet i kontakt med Gabor Lövei, som har været i Aarhus og undervise på universitet. Han er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi, Afgrødesundhed og har arbejdet meget sammen med vinproducenter i Ungarn. Vi får også besøg af Laszio Alkonyi - en journalist som har skrevet en prisbelønnet bog om Tokaj - og manden bag vingården Kaláka Pince, som han startede i 2012 efter at have forelsket sig i området.

Da vi hørte at Laszio kom til Danmark i forbindelse med Slagelse Vinfestival, måtte vi simpelthen have en smagning på plads! Han er en fantastisk winemaker, som laver ærlig vin der er tro mod regionen, lokale druesorter og gamle traditioner - og vi glæder os rigtig meget til at dele ham med jer! :)

Arrangementet starter kl. 18.30 og koster 225 kr. pr. person. Man kan desuden tilkøbe en platte med lidt fransk comté, fennikel salami, fransk peber paté, cornichoner, oliven, ristet brød og trøffel mayo til 130 kr. (skal bestilles på forhånd via mail: welcome@svinbar.dk).

Billetter kan købes her: https://svinbar.safeticket.dk eller gebyrfrit i butikken.

Vi glæder os til at se jer :)